Formand for Dansk Selskab for Akutmedicin, Henrik Ømark fik sammen med formand for Yngre Danske Akutmedicinere, Emil Ejersbo Iversen, d. 25/11-21 foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg med henblik på at tale de akutte patienters sag.
Akutte patienter har som en af de eneste patientgrupper i det danske sundhedsvæsen ingen patientforening, ingen private alternativer og ingen særlige rettigheder – trods at vi alle på et tidspunkt i løbet af vores liv er akutte patienter.
Indførelsen af specialet akutmedicin er den første store landevinding for de akutte patienter og som akutmedicinere må vi sammen med resten af personalet i akutafdelingen være repræsentanter for denne store gruppe af patienter, som har helt særlige behov – især da op til 70% af de akutte patienter præsenterer sig udenfor normal dagtid, hvor sundhedsvæsenet indtil nu har været gearet til at levere kun den absolut nødvendige pleje indtil der igen mødte et frisk hold speciallæger ind om morgenen.
“Akutte patienter har krav på samme høje og ensartede kvalitet i behandlingen som alle andre patientgrupper – uanset hvornår behovet opstår”
-Formand for Dansk Selskab for Akutmedicin, Henrik Ømark
Trods oprettelsen af store, nye hospitaler med spidskompetencer indenfor mange specialer er situationen for de akutte patienter fortsat den at sundhedsvæsenet mangler den nødvendige faglighed, tilstrækkelig bemanding og bæredygtige forhold for det sundhedspersonale der varetager deres behandling til at der kan leveres ensartet behandling af højeste kvalitet uanset hvornår på døgnet patientens behov opstår.
Download hele dokumentet som PDF her
Coronakrisen har understreget vigtigheden af at have personale med speciale i den indledende evaluering, stabilisering, diagnosticering og disposition af den generelt udifferentierede population af akutte patienter i akutafdelingen for at håndtere det varierende, men over årene konstant stigende pres på det danske sundhedsvæsen. Under coronakrisen så akutafdelingerne langt de fleste patienter, indlagde dem med behovet, udskrev dem der sikkert kunne være i hjemmet og forhindrede smitte ind i hospitalet. Med udsigt til en stigende aldring af en befolkning, som i højere grad er multisyge og med muligheden for flere fremtidige epidemier vil behovet for disse kompetencer kun stige fremadrettet.
Samtidig har coronakrisen også afsløret de lurende trusler som specialet og akutafdelingerne står overfor. Den ekstraordinære indsats som krisen har krævet har sat sit præg på hele sundhedsvæsenet og personalet på akutafdelingerne er spredt tyndt. Kombinationen af et øget indtag af akutte patienter ovenpå samfundets nedlukning, konsekvenserne af sommerens sygeplejerskestrejke og en begyndende 3. bølge af corona oveni den vanlige influenzasæson betyder at akutafdelingerne landet over i stigende grad oplever overbelægning – der i akutafdelingen kaldes “crowding” – hvilket en ny rapport fra Royal College of Emergency Medicine i Storbritannien angiver kan føre til direkte patientskade hos op til 1 ud af 68 patienter.
Der er et akut behov for så hurtigt som muligt at opnormere akutafdelingerne med tilstrækkelige akutmedicinske kompetencer til at sikre ensartet kvalitet af højeste standard i behandlingen 24 timer i døgnet årets 365 dage. De brændende platforme i opnåelsen af dette mål er aktuelt:
- En sikring af at den specialuddannelse i akutsygepleje, der aktuelt er under udarbejdelse, specifikt tilpasses de nødvendige kompetencer i akutafdelingen og rulles bredt ud til så mange som muligt af de sygeplejersker der arbejder i akutafdelingen.
- En kraftig opnormering af antallet af speciallæger i akutmedicin indenfor så kort en årrække som muligt. Som DASEM tidligere har gjort opmærksom på er målet på de 600 speciallæger i akutmedicin med den aktuelle dimensionering først nået om 20 år.
