Dansk Selskab for Akutmedicin ønsker alle et godt og sikkert nytår
Det akutmedicinske speciale er nyt – men har efterhånden en lang historie. I sin første nytårstale som formand for selskabet minder Henrik Ømark os om hvor vi kommer fra og vores drivkraft – de akutte patienters behov – samt giver perspektiv på specialets potentiale trods dets unge alder.
Er du på arbejde i nat som akutmediciner repræsenterer du den vigtigste revolution i nyere tid i det danske sundhedsvæsen – et opgør med nedprioriteringen af de akutte og diagnostisk uafklarede patienters behov og en organiseret indsats væk fra yngste og mest uerfarne læge i front.
Du kan godt være stolt af dig selv – for det er vi.
Vi er ikke i mål endnu og specialet står stadig overfor udfordringer. Ser vi på hvor langt vi er kommet er udsigterne dog endog meget positive. Vi fortsætter kampen for de akutte patienter.
Med håbet om at alle danske borgere slipper igennem til det nye år med lemmer og sanser intakt – om ikke af mangel på fyrværkeriforårsagede skader, så af korrekt og rettidig akutmedicinsk behandling på landets akutafdelinger.
Godt nytår